Drivjagter i 2012
Skive Jagtforening afholder drivjagter på flg. datoer:
Søndag 15/01-2012, kl. 0830 (efter jagten serveres der gule ærter samt 1 øl + 1 snaps for kr. 70.)
Søndag 28/10-2012, kl. 0830
Søndag 11/11-2012, kl. 0830
Søndag 25/11-2012, kl. 0830
Onsdag 26/12-2012. kl. 0930
Kontaktperson: Anders Poulsen, Tlf. 97512718 – 53416900. Mail: anders.poulsen1@gmail.com
Mødested er alle dage i Jagthytten, Bjørnevej 25, 7800 Skive. Pris: kr. 100,- incl. rundstykker. Jagttegn skal forevises.
Hvert medlem kan medtage én gæst. Flere gæster kan evt. medtages efter henvendelse til Anders Poulsen.
Egen hund kan medtages efter tilmelding til Johan Thorsø, tlf. 97536235 - 24623085. Mail: thorsoe@jensen.mail.dk. Hunde der ikke er fornøden kontrol over kan bortvises.
Mødetid er alle dage kl. 0830 (26/12 dog kl. 0930), hvor vi starter med rundstykker og kaffe. Kl. 9 afholdes der parole for dagens jagt. Egen medbragt frokost indtages i jagthytten. Der må kun anvendes skovpatroner.
Parole
1. Velkommen til jagt i Skive Jagtforening. Inden vi går over til dagens parole, hejses flaget. Flaget hejses.
2. Der gennemføres i dag flg. såter: ……………………….
Frokosten afholdes i jagthytten, når vi er færdige med formiddagens såter. Efter dagens sidste såt mødes vi her ved jagthytten, hvor der afholdes vildtparade, uddeling af præmie for bengæt samt auktion over det skudte vildt.
3. Sikkerhed:
Alle hundeførere skal bære orange veste, ligesom alle hunde skal bære klokke.
Alle skytter skal bære orange afmærkning – bånd, hat eller vest. Det anbefales at anlægge sikkerhedsbriller.
Skytter stilles for med ryggen mod såten, med mindre andet meddeles af skytteføreren. Der må ikke afgives skud ind i såten. Fuglevildt kan dog påskydes i en vinkel over 45 gr.
Der må skydes, når man er sat på post og der har været kontakt med naboposter.
Posten må ikke forlades før såten er blæst. Ved behov for affangning, må posten dog forlades kortvarigt, men først efter at kontakt med naboposter er etableret.
4. Der må skydes alt jagtbart vildt. Kommer rå med lam, skydes der til lammet. Der må endvidere reguleres krager og skader samt mårhund.
Vær opmærksomme på skudafstande: maks. 15 m. til råvildt og kun i rent sideskud. Max. 25 m til ræv. Brug en stor haglstørrelse (mindst haglstr. 3)
Hver deltager må max. skyde til ét stykke råvildt. Er der således afgivet skud til råvildt – uanset om det er forendt eller ej - kan den pågældende ikke afgive skud til yderligere råvildt.
Råvildt der ikke er forendt, skal altid eftersøges af schweishund, uanset om skytten mener, der er tale om forbiskud. Skytten afmærker tydeligt skudsted samt melder til skytte- eller hundeføreren. Herefter afventer skytten schweishund og deltager i eftersøgningen efter hundeførerens anvisninger.
Tilsvarende skal påskudt ræv altid eftersøges af egnet hund.
Alle afgivne skud meldes til skytte/hundeføreren. Evt. apportering samt eftersøgning iværksættes via skytte/hundeføreren.
Der må kun anvendes godkendte skovpatroner. Afskudte patronhylstre afleveres til skytte- hhv. hundeføreren.
5. Drevet startes med 2 lange trut. Ved 1 trut må hundekæden kun skyde bagud og såten afblæses med 3 lange trut.
Når såten er afblæst, tages patroner ud og man bevæger sig til det anviste samlingssted.
Såfremt vi møder andre gæster i skoven gøres de venligt opmærksomme på, at der er jagt i skoven. Respekteres dette ikke, tages patronerne ud af bøssen, indtil det igen er forsvarligt at afgive skud.
6. Opdeling i hold…….Skyttefører er: Hundefører er:
Evt. transport til Fly, Vandværk, Rønbjerg. Afmarch om 5 min. Knæk og bræk til alle.
Opdateret d. 19.12.2011/RAE
